Vejledning og bedømmelse

Vejledning og bedømmelse

Via samtaler med faglærere og vejleder støttes eleven i de valg, der skal tages om valg af fokusområde i et af uddannelsens fagområder og om valg om uddannelses- eller erhvervspraktik i hovedforløbet. Der er løbende mulighed for vejledende møder. I udgangspunktet indeholder forløbet følgende fastlagte evalueringsaktiviteter der lægger op til slutbedømmelsen, hvor eleven består eller ikke-består:

  1. Vurderingssamtale forud for optagelse på uddannelsen (elev, lærer, uddannelsesleder samt eventuelle kommunale sagsbehandlere)
  2. Evaluering efter 6 ugers basisforløb med henblik på valg af retning i det videre forløb (elev, lærer og kurator)
  3. Evalueringssamtale 10 uger inde i hovedforløbet (elev, lærer)
  4. Evalueringssamtale som afslutning på hovedforløbet inden eleverne går i gang med hovedopgaven (elev, lærer, virksomhedsrepræsentant).
  5. Praktikevaluering (Tilbagemelding fra praktiksted som udgangspunkt for samtale mellem elev, lærer og kurator)
  6. Bedømmelse af hele uddannelsesforløbet og af slutprodukt ved afslutning af hovedforløb (elev, lærer, to eksterne censorer)

Ved uddannelsens afslutning modtager eleverne et uddannelsesbevis, hvor uddannelsen er beskrevet og den enkelte elevs kompetencer er beskrevet, så det giver elev og kommende uddannelsessteder eller arbejdsgivere en klar fornemmelse af elevens kompetencer, og hvad der kræves af omgivelserne hvis kompetencen skal udfoldes.

Eleven har ved uddannelsens afslutning samlet sine bedømmelser og eksempler på opgaver på en hjemmeside.

Fastlagte evaluerings- og bedømmelsesaktiviteter:

1

Basis
6 uger

 

2

10 ugers
hovedforløb

3

2-4 ugers praktik

4

Hovedforløb fortsat

5

Hovedopgave

6

I overgang fra fagskolen og videre i uddannelse eller job tilknyttes en mentor 2-4 timer ugentligt, der kan støtte den unge i overgange til en ny uddannelse eller et nyt job.