Resultater

Glad fonden forventer ved projektets afslutning at have beskrevet og afprøvet 2-3 forskellige 1-årige erhvervsuddannelsesforløb.

Med afsæt i projektresultater er der udarbejdet en skitse til en eller flere modeller for efter- og videreuddannelse, for unge med handicap.

Dette indebærer at:

  • 12-24 unge har deltaget i forsøg med kompetencegivende uddannelse. På den baggrund foreligger der en række beskrivelser af, hvad det er for vilkår, der henholdsvis fremme og hæmmer muligheden for unge med handicap kan påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
  • Cirka 10 medarbejdere tilknyttet tre forskellige uddannelsesforløb i Glad Fagskole har opnået erfaring med at kompetencemålbeskrive uddannelser på niveau 3 i den nationale kvalifikationsramme og omsætte  disse beskrivelser til 1 årige undervisningforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte unges kapaciteter og dispositioner.
  • Den er udviklet, afprøvet og beskrevet en metode til bedømmelse ved optag, undervejs i forløbet og ved uddannelsens afslutning, hvor eleverne får beskrevet de opnåede kompetencer og de vilkår, der har muliggjort det for den enkelte at opnå det pågældende kompetenceniveau. Metoden er afprøvet og revideret i projektperioden.
  • Der er produceret en dokumentarfilm på ca. 25 min. der giver indblik i elevernes oplevelse af og perspektiver med at deltage i forsøg med kompetencegivende uddannelse