Danmarks fire første madgartnere har bestået

Torsdag den 25. februar blev Danmarks fire første madgartnere udklækket på Glad Fagskole. En madgartner har både lært at plante, pleje og høste grønsager og urter i byhaver, og de har lært at forarbejde, det de dyrker, så det kan holde sig. 

Her ses Jesper, Lars, Mads og Adrian sammen med deres faglærer Gitte. Der var lettelse og glæde efter et par meget koncentrede timer i køkkenet, der blev afrundet med, at eleverne præsenterede deres ret for faglærer og censor, Linda Roland Jensen fra Hotel -og Restaurantsskolen, der smagte og stillede spørgsmål. Elevernes retter med tilbehør smagte efter fremragende og alle bestod.